Delprotese

Hvad er en delprotese?

En delprotese erstatter de tænder, som De har mistet. Den kan erstatte en enkelt tand, men den kan også bruges, hvis De kun har ganske få tænder tilbage. En delprotese tages ud, når den skal børstes. Delprotesen sidder godt fast på de resterende tænder ved hjælp af bøjler.

Dette gør delprotesen nemmere at styre. Den føles derfor ikke så løs som en helprotese.

Delprotesens bøjler griber omkring nogle af de naturlige tænder. Enkelte af bøjlerne skal placeres på tændernes tyggeflader, for at Deres egne tænder kan bære en del af tyggetrykket.

Det betyder, at gummen ikke belastes så hårdt og derfor ikke svinder så hurtigt.

Det er en udbredt misforståelse, at en delprotese kan skade de resterende tænder.

Bøjlerne kan ikke gnave hul i tænderne, fordi tændernes emalje er alt for hård. Kommer der hul i en bøjle tand skyldes det altid belægninger. 

Grundig daglig børstning af tænderne og protesens bøjler forhindrer dette.

​Flere slags delproteser

En delprotese kan fremstilles i flere forskellige materialer. Den billigste form består af protesetænder, der sidder på et stykke akryl (plastik), der ligner tandkød. Den kan forsynes med bøjler af hård ståltråd, som er med til at holde protesen fast.

Denne type protese bruges for det meste, når de tænder der er tilbage ikke kan forventes at holde ret længe.

En langt bedre form for delprotese er den støbte protese, en unitor. Her er bøjlerne og en eventuel ganeplade fremstillet i støbt metal, som regel en blanding af krom og kobolt. Dette er et hårdt metal, som har stor styrke. Det betyder, at man kan bruge metallet i ganske tynde lag og samtidig opnå, at protesen bliver tilstrækkelig solid.

En delprotese med en støbt stel kan udformes, så den fylder mindre.

Den bliver derfor nemmere at vænne sig til. Den ser som regel også pænere ud.

Hvorfor skal der slibes på tænderne?

​For at skaffe plads til bøjlerne, som griber omkring tænderne, og holder delprotesen på plads, er det nødvendigt at tandlægen sliber på de naturlige tænder. Disse små slibninger skader ikke tænderne, fordi der som regel kun slibes af emaljelaget.

Protesen skal vedligeholdes

Delprotesen sidder bedst fast, hvis den understøttes af tænder både fortil og bagtil. Derved overføres tyggetrykket kun til de naturlige tænder, og gummen skånes. Med det er jo ikke alle, der har så mange tænder tilbage. Man må så nøjes med at hænge protesen

op på tænderne foran i munden, og lade den bagerste del af protesen større på gummen, som hermed belastes. Når gummen derfor med tiden svinder, vil der være behov for at justere protesen.

Efter nogen tids bruge kan bøjlerne blive slappe, så protesen ikke længere sidder fast.

Forsøg aldrig selv at bukke på bøjlerne! Det er som regel meget lidt, der skal til, for at protesen igen føles behagelig fast - og det er kund tandlægen, der ved hvor der skal bukkes på bøjlerne.

Hvad skal man selv gøre?

En delprotese er en god og varig behandling. Hvis De sørger for den daglige rengøring af tænder og protese og regelmæssigt eftersyn hos tandlægen, kan de have glæde af delprotesen i årevis.​

Online booking​

Er du på farten og er uheldet ude eller er det bare tid til at få set tænderne efter, så er det muligt at booke en tid online her.

Bemærk online booking ved vores tandplejer kan give problemer da hun er meget booket.

Hvis du oplever problemer med dette kontakt venligst klinikken på: 86 98 64 44

​KONTAKT

home Tandlægerne Skou ApS

adresse Pakhusvej 3, 1.sal, 8382 Hinnerup

phone Telefon: 86 98 64 44

mail E-mail: klinikken@tdlskou.dk​​​

ÅBNINGSTIDER

Man - Ons: 08:00 - 17:00

Torsdag: 08:00 - 18:00

Fredag: 08:00 - 16:00​​