Hvis du slår en tand ud​

Hvert andet barn og adskillige voksne oplever at komme til skade med tænderne, hvor en eller flere tænder slås ud. Men det behøver ikke at betyde nye kunstige tænder. Med den rigtige hjælp kan mange udslåede tænder reddes.

Hvis du – eller andre – slår en tand ud, er der tre råd at huske:

  1. Find tanden/tandstumperne
  2. Opbevar tanden/tandstumperne fugtigt fra det øjeblik, den bliver fundet
  3. Tag hurtigt til tandlægen eller skadestuen

Det bedste er at opbevare den udslåede tand i fysiologisk saltvand, som kan købes på apoteket. Ellers er almindelig mælk eller postevand gode alternativer. Forsøg ikke at lave saltvand selv!

Et gammelt råd siger, at man skal putte tanden i munden, men risikoen for at sluge tanden er alt for stor, og det anbefales derfor ikke at følge dette råd.

Kan tanden sættes fast igen?

- Hvis en udslået tand skal have en chance for at gro fast igen, er det alfa omega, at tanden holdes fugtig hele tiden. Tanden eller tandstumperne må aldrig tørre ind. Og så gælder det, at jo hurtigere man kommer under behandling hos tandlægen, jo bedre. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, siger tandlæge og uddannelseschef i Tandlægeforeningen, Ole Marker.

Forskning fra Rigshospitalet viser, at hver anden udslåede tand kan gro fast igen, hvis den bliver opbevaret rigtigt.​​

Online booking​

Er du på farten og er uheldet ude eller er det bare tid til at få set tænderne efter, så er det muligt at booke en tid online her.

Bemærk online booking ved vores tandplejer kan give problemer da hun er meget booket.

Hvis du oplever problemer med dette kontakt venligst klinikken på: 86 98 64 44

​KONTAKT

home Tandlægerne Skou ApS

adresse Pakhusvej 3, 1.sal, 8382 Hinnerup

phone Telefon: 86 98 64 44

mail E-mail: klinikken@tdlskou.dk​​​

ÅBNINGSTIDER

Man - Ons: 08:00 - 17:00

Torsdag: 08:00 - 18:00

Fredag: 08:00 - 16:00​​