Sundere mund og tænder uden tobak

​Hvad har tandlægen med dit tobaksforbrug at gøre?

​Tandlægen ved, at rygere har større risiko for at få sygdomme i munden end ikke-rygere, og tandlægen er ofte den første, der opdager sygdomme i mundhulen.

Du kan selv ændre dine rygevaner, men forudsætningen herfor er, at du selv beslutter dig for. Ingen andre end du kan bestemme, men tandlægen kan give gode råd om rygeophør.

Tandlægens opgave er at hjælpe dig til at have sund mund og sunde tænder. Derfor er tandlægen også interesseret i, om du ryger og gerne vil holde op.

Vær åben og ærlig om dine rygevaner. Læg selv op til en snak med tandlægen, hvis du har spørgsmål eller ønsker om råd.

Der er sammenhæng mellem rygning og mund- og tandsygdomme

  • Rygning kan give paradentose
  • Rygning kan give mundhulekræft
  • Rygning forsinker sårheling efter ethvert indgreb.
  • Rygning nedsætter succesraten for tandimplanter
  • Rygning misfarver tænderne
  • Rygning kan give dårlig ånde

Misfarvning og dårlig ånde

Hvordan vores tænder ser ud betyder meget for vores fremtræden og det indtryk, vi gør på andre.

Tænder, som er misfarvede af tobak, kan give indtryk af dårlig personlig hygiejne.

Rygning misfarver de tandfarvede fyldninger og giver mørke rander omkring disse fyldninger, så de

bliver mere synlige.

En del af misfarvningen er overfladsik og fjernes ved en tandrensning. Men farven kan trænge længere ind i emaljen og give en gullig-brun misfarvning, som kun kan fjernes ved direkte indgreb på tænderne.

Rygning kan give dårlig ånde.

Prøv at spørge dine gode venner, veninder eller familie, som ikke ryger.

Når du holder op med at ryge, nedsætter du hurtigt risikoen for sygdomme i mundhulen, og

misfarvningen af tænderne stopper.

Kræft i mundhulen

​Når røgen passerer gennem munden, bliver tænder og slimhinder påvirket. Ikke blot når du suger ind, men også når du puster ud igen. 

Røg påvirker og skader tænder, tandkød og slimhinder i munden.

Jo mere du ryger - jo flere negative påvirkninger.

Rygning kan betyde:

  • Dårligere vejrtrækning
  • Behåret tunge
  • Forringelse af smagssans
  • Dårligere heling af sår efter tandudtrækning eller operationer i munden
  • Mundbetændelse
  • Mundhulekræft

Det er ikke livsfarligt, at ens smagssans er nedsat eller at have behåret tunge.

Men mundhulekræft kan være livstruende.

Mundhulekræft kan opstå mange steder i munden. Den kommer hyppigst på tungen, i bunden af munden eller på læberne.

Ryger du, har du fire gange større risiko for at få mundhulekræft end en ikke-ryger.

Rygning er den faktor, der har størst betydning for, om der opstår mundhulekræft.

Regelmæssige besøg hos tandlægen kan medvirke til, at forstadier til mundhulekræft opdages i tide. Tandlægen er specielt uddannet til at opdage forandringer i mundhulen - og er især opmærksom på de forandringer, som kan betyde risiko for kræft.

Rygning kan give løse tænder

​Nye undersøgelser har vist, at der er en klar sammenhæng mellem rygning og paradentose - de løse tænder sygdom. Har du allerede paradentose eller kraftig tandkødsbetændelse, bør du holde op med at ryge. Behandlingen har meget større chance for at lykkes, hvis du ikke ryger.

- Rygning kan koste dig dine tænder.

Symptomerne på paradentose kan være:

  • Rødt, ømt og hævet tandkød, der måske bløder, når du børster tænder
  • Dybe tandkødslommer omkring tænderne
  • Løse tænder, fordi kæbeknoglen forsvinder omkring tænderne
  • Betændelse mellem tændernes rødder, hvilket også kan give en dårlig smag i munden

Ryger du, er det sværere at opdage paradentosen, fordi rygning hæmmer de blødninger, der er første alvorlige faresignal på tandkødsbetændelse og paradentose.

Rygere har dobbelt så stor risiko for paradentose som ikke-rygere.

Er skaden sket, er chancen for en vellykket behandling af paradentose større, når du ikke ryger.

Rygning kan på samme måde øge risikoen for, at tandimplantater falder ud.

Hvis du holder op med at ryge, bedres tilstandene i munden meget hurtigt, og du vil have meget

større chance for at bevare dine tænder.

Hjælp til rygeophør

Over halvdelen af danske rygere vil gerne holde op med at ryge. De fleste foretrækker at klare rygestoppet på egen hånd. Men mange ønsker en eller anden form for støtte. Tobaksskaderådet, Kræftens bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks lungeforening har derfor som led i STOP-kampagnen udarbejdet tilbud, der kan hjælpe rygere med at blive røgfri.

Hvis du ønsker at klare problemet selv

  1. Sæt en fast STOP-dato 2-3 uger ud i fremtiden
  2. Ring 80 31 31 31 og få tilsendt en gratis >>Rygestopguide<< - brug den til at forberede dig
  3. Gør rygestoppet til dit vigtigeste projekt i uger frem
  4. Hent støtte og gode råd hos dine nærmeste
  5. Gå på apoteket og køb nikotinerstatning - du fordobler chancen
  6. Beløn dig selv for at stoppe. Hver dag!
  7. Husk: Du er kun én cigaret fra at være ryger igen.

​Hvis du vil vide mere om dit eget problem og løsningen af dette

Tal med din tandlæge. Du kan efter en undersøgelse få at vide, hvordan det ser ud i din mund.

Tandlægen kan give dig gode råd om dine problemer.​

Online booking​

Er du på farten og er uheldet ude eller er det bare tid til at få set tænderne efter, så er det muligt at booke en tid online her.

Bemærk online booking ved vores tandplejer kan give problemer da hun er meget booket.

Hvis du oplever problemer med dette kontakt venligst klinikken på: 86 98 64 44

​KONTAKT

home Tandlægerne Skou ApS

adresse Pakhusvej 3, 1.sal, 8382 Hinnerup

phone Telefon: 86 98 64 44

mail E-mail: klinikken@tdlskou.dk​​​

ÅBNINGSTIDER

Man - Ons: 08:00 - 17:00

Torsdag: 08:00 - 18:00

Fredag: 08:00 - 16:00​​